Tilbage til Alle begivenheder

DIT LORT MIT SHOW

  • Lundby Kultur- og Forsamlingshus 180 Halkærvej Nibe, 9240 Denmark (kort)

Oplev Teater Nordkrafts populære forsamlingshus forestilling “Dit Lort Mit Show” når de kommer forbi Lundby d. 8. juni 2024.

Tid og sted:

Forestillingen starter d. 8. juni kl. 14.00 og er ca. 90 min.

Det finder sted i Lundby Kultur og Forsamlingshus, Halkærvej 180, 9240 Nibe.

Billetsalg på tlf.: 4057 8654 (SMS) eller mød op på dagen. Betaling foregår ved ankomst.

Pris inkl. kaffe og kage 100 kr.

Øl og vand kan købes til rimlige priser.

Beskrivelse af forestillingen:

"Dit Lort Mit Show" er ikke blot en turnéforestilling – det er en rejse ind i hjertet af Nordjylland gennem de ting, vi ejer og sælger og de historier, der ligger bag.

Teatrets skuespillere har fundet sære, sjove og betydningsfulde genstande på Den Blå Avis, taget på hjemmebesøg hos de mennesker som sælger dem, og interviewet dem om genstandene og de små og store historier, som følger dem. Fra en næsten ubrugt ovn till et stueorgel af træ, en sæk seniorhundemad og en paintballmaske: hver genstand bærer en historie, som kommer til live på scenen. Det er ægte fortællinger om rigtige mennesker, som af skuespillere og instruktør væves sammen til en forestilling, der er så lokal og intim, at de skildrede personer kunne være dine naboer.

DIT LORT MIT SHOW #3: 

Dødsboer, livshistorier og et mågestel til salg
Helt ny dobbeltseng billigt til salg. Sælges grundet knust hjerte.
Varmt tøj søges til min far. Bytter med hundekiks.
Parykker bortgives – jeg er endelig rask.

Hvem har ting til salg i Aalborg og omegn, og hvorfor?
Vi går på jagt efter pudsige, voldsomme, rørende fortællinger om menneskerne i Nordjylland, og de ting de køber og sælger.
Forestillingen sammensættes af helt nye lokale fortællinger om de liv, vi lever imellem kommoder, kongeligt porcelæn og motorcykler med helt nye fælge.

Dit Lort Mit Show er støttet af Kulturen Rykker Ud, Aalborg Kommune.

Forrige
Forrige
1. juni

HUSET ER UDLEJET

Næste
Næste
13. juni

HUSET ER UDLEJET